Ordentlig adgang til fritidsaktiviteter for ALLE Københavns Børn og unge

Det kan jeg kun være enig i! Men hvis København skal være verdensmester i børneliv, så er en af forudsætningerne – for mig at se, en af de vigtigste forudsætninger – at vi får sikre adgang til idræts- og fritidsfaciliteter for alle Københavns børn og unge.
Som det ser ud lige nu, i november måned 2025, så er det sådan, at i nogle tilfælde skal børn og unge stå på venteliste i op til 2 år! for at komme til at spille fodbold eller dyrke andre former for fritidsaktiviteter, det er bare ikke godt nok og det kan, og skal, gøres bedre.
2 år i et børneliv er rigtig lang tid – ja, 2 år er også lang tid i en forældres liv når man forsøger at skabe nogle gode rammer for sit barns fritidsliv.
Derfor er der behov for flere og bedre idrætsfaciliteter, såvel som musikskoler og klubhuse for børn og unge. Gode og sunde fritidsaktiviteter er en vigtig del af det gode børneliv, derfor skal vi i København sørger for bedre og flere faciliteter, så vores børn kan få det gode børneliv og derved det bedste afsæt for livet.
Vi har i København igennem de senest år gennemført rigtig mange undersøgelser af hvor det er muligt at skabe nye idræts- og fritidsfacilitere; derfor har vi nu et temmelig tætmasket net med angivelser af mulige lokationer – MEN undersøgelser og for-analyser gør det ikke; det er nu derfor tid til, at vi får sat gang i nogle reale projekter at ikke kun luftige ideer som bliver undersøgt. De luftige ideer skal blive til rigtige fodboldbaner, haller og kultur- og fritidsfaciliteter.
For hvis København fortsat skal være verdens bedste by at bo i, og en foregangsby, for resten af verden, så skal vi sikre det gode fritidsliv for byens børn og unge, såvel som for resten byens borgere.
Derfor kommer jeg i en kommende periode til at arbejde for, at vi får gennemført nogle af alle de projekter vi har i skuffen, fremfor at gennemføre flere undersøgelser.
Hvis vi i den kommende periode, fokus benhård på at få gennemført projekter, fremfor at undersøge projekter, så vil de midler som vi tidligere har brugt på at gennemføre analyser og forundersøgelser i sig selv, være nok til at få gennemført opførelsen af flere ny københavnske idræts- og fritidsfaciliteter, til glæde og gavn for byens børn og unge, deres familier og alle andre københavner, for vi skal jo huske at de faciliteter vi opføre, i de flest tilfælde kan bruges af alle københavner, høj som lav, ung som gammel.






Accepter kun nødvendige cookies