Vandløb på overfladen og en delvis nedrivning af Bispeengbuen skal gøre plads til grønne arealer og en nedkøling af København

Lygte Å løber fra Emdrup Sø mod syd til De Indre Søer. Den blev i det 20. århundrede gravet ned i rør, men den leder stadig vand fra Emdrup Sø og til De Indre Søer, så der kommer vandudskiftning og vandstanden bevares.
I budgetaftalen er der afsat midler til en foranalyse, som skal forberede anlægget af et vandløb på overfladen fra Strømdamsvej til Lersøparken. Derudover udføres en udvidet foranalyse af vandløbet på på overfladen i parken ved Bispeengen.
Områderne vil i sig selv have en rekreativ værdi, men i sammenhæng med tilstødende byrum vil skabe ny bynatur samt have potentiale for at øge biodiversitet og nedbringe effekten af varmeøer, og som en del af det forberedende arbejder om at køle København ned.
Åbningen af åerne skal desuden ses i sammenhæng med Bispeengbuen. I Budgetaftalen er der afsat midler til en grundig undersøgelse af omkostningerne ved en delvis nedrivning (hvor den sydlige brobue rives ned og trafikken samles på den tilbageværende brobue), og to modeller for det videre forløb: Model 1 (Københavns og Frederiksbergs kommuner overtager arealet under buen, hvor staten forestår delvis nedrivning og fortsat ejer buen) og model 2 (kommunerne overtager hele buen og arealet under).
”I Radikale Venstre har vi kæmpet længe for at få sat gang i nedrivningen af Bispeengbuen og genåbningen af Ladegårdsåen. Med budgetaftalen er det endelig lykkes at komme i gang med arbejdet. Der er ingen tvivl om, at den samlede budgetaftale havde været langt grønnere, hvis det stod til mig. Men jeg er stolt af, at vi i Radikale Venstre er lykkes med at få taget de første skridt mod en grønnere by,” siger Christopher Røhl, medlem af borgerrepræsentationen og borgmesterkandidat til kommunalvalget for Radikale Venstre.






Accepter kun nødvendige cookies